Northern Sky

 

IOT

Northern Sky® platformen er baseret på IoT, som er en forkortelse for ‘internet of things’. For dig som bruger, giver det den kæmpemæssige fordel, at driften af alle dine Nordicco® produkter er digitaliseret. Konkret betyder det, at du bliver uafhængig af tid og sted. Du kan til enhver tid tilgå alle dine data og styringsmuligheder på den webbaserede platform – uanset hvor i verden du befinder dig.  

Det er netop denne opbygning, der gør det til den mest fleksible styringsmulighed og det åbner muligheder for dig som bruger. Du får et redskab til at overskue din drift og kan skifte mellem at tilgå ventilatorer ‘on location’ eller bag skærmen hundredvis af kilometer derfra.

 

INDEKLIMA DATA

Med Northern Sky® kan du indsamle indeklimadata helt ubesværet og f.eks. bruge det til at holde øje med om der kan være energibesparelser at hente.

Din indeklima-data præsenteres visuelt og overskueligt for dig. Så du nemt kan følge med i de parametre der interesserer dig mest. Dette kunne f.eks. være temperaturforskellen mellem gulv og loft og om der er ophobet varme under loftet, der går til spilde. Med andre ord kan du hurtigt tjekke om driften er energioptimeret, ved at der er opnået temperaturudligning i en given zone. Din viden kan du omsætte til konkret handling ved at justere på driften af dine ventilatorer.

Det hele foregår via avancerede sensorer, der også er koblet på platformen. Mere specifikt måles temperatur, CO2-niveauet og den relative luftfugtighed. Du kan se både live og historisk data, som helt automatisk lagres i din Northern Sky®.

 

SIKKERHED ER FØRSTEPRIORITET


Hos os er sikkerhed altid førsteprioritet. Derfor er Northern Sky® designet ud fra industristandarder for beskyttelse af privatliv og informationssikkerhed. 

Northern Sky® enheder kommunikerer med platformen på et krypteret IoT netværk uden behov for at tilgå bygningens WiFi eller interne netværk. Det betyder, at du kan være helt tryg ved at implementere platformen i hele jeres organisation.

Platformen kører på moderne og pålidelige datacentre, som lever op til ISO/IEC 27001:2013 og NIST SP 800-53.